Thora og Ove Rasmussen etablerede OR-Ventilationsteknik i 1975.

Efter en spæd og ofte vanskelig start udviklede virksomheden sig til en af de mest respekterede i branchen. Helt fra starten indeholdt visionen nøgleordene: 7 Deadly Zins

Kvalitet, seriøsitet og service.

Det er de samme nøgleord, som er videreført i selskabet det.graa.OR, som er etableret efter et længe planlagt ejerskifte ved årsskiftet 2005/06, hvor OR-Ventilationsteknik blev afhændet til 2 ledende medarbejdere.

Interesse for vin betød, at familiebesøg i USA ofte blev kombineret med nye opdagelser af vin fra, for danskere, ukendte producenter, og et af disse besøg førte til bekendtskabet med en helt speciel vin - 7 Deadly Zins - som nu er flagskibet i sortimentet.

Udfordringen var nu at finde frem til producenten for at etablere et samarbejde således, at andre kunne præsenteres for den samme oplevelse. Sporene førte os til Central Valley i Californien og videre til den lille by Lodi, hvor brødrene Michael og David Phillips, helt uden at vide det, deler vision og nøgleord med os:

Kvalitet, seriøsitet og service.

Siden de første flasker 7 Deadly Zins ankom til Danmark, har vinen opnået en enorm popularitet og der er der solgt tusindvis af flasker. Californien er besøgt adskillelige gange og vi har besøgt et stort antal vingårde og smagt på utallige vine.

I Redwood Valley i Mendocino, fik vi igen en af de oplevelser hvor vores smagsløg fortæller os at her er der tale om noget helt specielt. Vinene fra Barra of Mendocino og Girasole er alle dyrket økologisk, og det giver vine med sin helt egen karakter, og de er nu en del af vort sortiment.